AAU logo
INTERNATIONAL KONFERENCE: NORDIC INTEGRATIVE MEDICINE

INTERNATIONAL KONFERENCE: NORDIC INTEGRATIVE MEDICINE

Konferencen har et særligt konferencespor om Musikterapi og Musikmedicin, hvor der dels vil blive tale om foredrag (accepterede videnskabelige papers og posters), dels om workshops, demonstrationer og specielle live-koncerter med improviseret musik og afspændingsmusik.

Tidspunkt

25.09.2015 kl. 08.00 - 27.09.2015 kl. 17.00

Beskrivelse

Foto: Steen Larsen

NORDIC INTEGRATIVE MEDICINE – INTERNATIONAL KONFERENCE I KØBENHAVN/HELSINGØR 25.-27. SEPTEMBER 2015 

- MED 'A REGENERATIVE ROOM' OG 'AN EVENING OF MUSIC AND MEDICINE' lørdag d. 26.9.

Konferencens 1. dag finder sted på RIGSHOSPITALET I KØBENHAVN, mens 2. og 3. dag foregår på et fantastisk nyt konferencested: KULTURVÆRFTET i Helsingør (med Riddersalen på det nærliggende KRONBORG SLOT som en eventuel koncertsal).

På Kulturværftet vil det særlige konferencespor om Musikterapi og Musikmedicin finde sted lørdag den 26. september. Der vil dels blive tale om foredrag (accepterede videnskabelige papers og posters), dels om workshops, demonstrationer og specielle live-koncerter med improviseret musik og afspændingsmusik. Fællesbetegnelsen for de musikalske og terapeutiske aktiviteter er A Regenerative Room, som afvikles i specielt udvalgte lokaler på Kulturværftet.

Dagen slutter med An Evening of Music and Medicine, en specielt tilrettelagt koncert, hvor Copenhagen Phil (Sjællands Symfoniorkester) med solister fremfører klassisk musik med dokumenteret terapeutisk effekt (udvalgt af prof. Lars Ole Bonde, AAU), og hvor nordiske solister, der har personlige erfaringer med musikkens kraft ifm sygdom, sorg og krise, fortæller historier og giver et nummer. - Riddersalen på Kronborg Slot vil være fantastisk som koncertsted - med Store Sal i Kulturværftet som et godt alternativ, hvis budgettet ikke giver mulighed for at leje slottet (dette afhænger af antal solgte billetter).

Konferenceprogrammet kan studeres nærmere på konferencens hjemmeside

Konferencens Call for Papers og Registrering åbner 15. maj - og vil være åbent en måned.

Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger, kan du henvende dig til prof. Lars Ole Bonde lobo@hum.aau.dk
 

Adresse

København/Helsingør