Centrale publikationer og medier om musikterapi med børn på hospital

Centrale publikationer og medier musikterapi med børn på hospital

Centrale publikationer og medier musikterapi med børn på hospital

Foto: Musikterapi under isolation

I oversigtsartiklen "Musikterapi i pædiatrien" beskrives musikterapiens muligheder i forbindelse med smerter og medicinske procedurer. Nedenfor suppleres med omtale af nyere forskning.

Siden er under opbygning og redigeres og opdateres af:
Ilan Sanfi
Maj, 2019

Den internationale forskningslitteratur med hospitalspatienter rummer mere end 200 videnskabelige undersøgelser. De fleste er med voksne patienter, hvilket betyder, at det indtil videre kun har været muligt at lave få metaanalyser udelukkende med pædiatriske patienter. Tilsvarende har det endnu ikke været muligt at lave Cochrane Reviews med pædiatriske patienter på grund af mangel på et tilstrækkeligt antal sammenlignelige enkeltstudier.

Især i USA og Australien er der en lang tradition for at forske i musikterapi og musikmedicin med børn på hospital. En stor del af disse studier er med for tidligt fødte børn, hvilket er beskrevet på separat side. Derudover er der lavet en del studier med musikterapi og musikmedicin med børn i forbindelse med medicinske procedurer, operation og kræft. I Danmark er der også forskning (i gang) på området.
 

METAANALYSER

I 2015 udgav van der Heijden et al. en metaanalyse af effekten af musikterapi og musikmedicin hos børn i forbindelse med operation. Analysen indeholder 3 kontrollerede randomiserede videnskabelige undersøgelser med i alt 196 børn (1-18 år), som fik hjerte- eller dagkirurgi. Resultatet viser en signifikant effekt i forhold til reduktion af postoperative smerter, angst og lidelse/bekymring.
• van der Heijden, M. J. E., Oliai Araghi, S., van Dijk, M., Jeekel, J., & Hunink, M. G. M. (2015). The Effects of Perioperative Music Interventions in Pediatric Surgery: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. PlOS ONE, 10(8), 1–11.

Klassen et al. (2008) lavede en lignende metaanalyse af effekten af musikterapi og musikmedicin hos børn i forbindelse med medicinske og dentale procedurer. Metaanalysen indeholder 19 randomiserede kontrollerede studier (heraf 4 med dentale procedurer) med i alt 1.513 deltagere i alderen 8 måneder til 20 år. Resultatet viser en signifikant effekt af musikterapi og musikmedicin i forhold til reduktion af procedurerelateret smerte og angst.
• Klassen, J. A., Liang, Y., Tjosvold, L., Klassen, T. P., & Hartling, L. (2008). Music for pain and anxiety in children undergoing medical procedures: A systematic review of randomized controlled trials. Ambulatory Pediatrics, 8(2), 117-128.

I sin metaanalyse undersøgte Lee (2016) effekten af musikterapi og musikmedicin på smerte. Analysen indeholder 97 randomiserede kontrollerede undersøgelser med i alt 9.184 deltagere, primært voksne. Overordnet set, viser metaanalysen signifikant effekt i form af reduktion af smerte, emotionel lidelse pga. smerte, brug af narkose(middel), opioid og non–opioid medicin, puls, blodtryk og respiration. Metaanalysen indeholder kun 8 studier med børn, men viser også, at effekten af musikterapi og musikmedicin på smerte er den samme hos børn sammenlignet med voksne.
• Lee, J. H., (2016). The effect of music on pain: a meta-analysis. Journal of Music Therapy 53(4), 430–477.
 

Oversigtsartikel

Denne oversigtsartikel opsummerer evidens for anvendelse af musikterapi og musik(medicin) i pædiatrien indenfor en række sygdomme og områder (herunder børneonkologi, for tidligt fødte, neurologi):
• Stegemann, T., Geretsegger, M., Quoc, E., P., Riedl, H., & Smetana, M. (2019). Music Therapy and Other Music-Based Interventions in Pediatric Health Care: An Overview. Medicines (Basel), 6(1), 25.


OPERATION & MEDICINSKE PROCEDURER

Musikterapi kan berolige børn og udgøre et risikofrit alternativ til sløvende medicin (sedering) i forbindelse med diagnostiske (ikke smertefulde) procedurer:
• Loewy, J. V., Hallan, C., Friedman, E., & Martinez, C. (2005). Sleep/sedation in children undergoing EEG testing: A comparison of chloral hydrate and music therapy. Journal of PeriAnesthesia Nursing, 20(5), 323–331.

Musikterapi kan bruges i forbindelse med medicinske procedurer hos børn som erstatning for sløvende medicin (sedering), reducere varighed af procedurer og antal af sundhedspersonale til at udføre procedurerne:
• Walworth, D. D. (2005). Procedural–support music therapy in the healthcare setting: A cost–effectiveness analysis. Journal of Pediatric Nursing, 20(4), 276–284.

Musikterapi kan reducere angst, smerte og varighed i forbindelse med nålestiksprocedurer hos børn (1-10 år)
• Sanfi, I. (2012). The Effects of Music Therapy as Procedural Support on Distress, Anxiety, and Pain in Young Children under Peripheral Intravenous Access: a Randomised Controlled Trial. Upubliceret ph.d.–afhandling, Aalborg University.

Musikterapi kan reducere postoperative smerte hos børn:
• Bradt, J. (2010). The effect of music entrainment on postoperative pain perception in pediatric patients. Music and medicine, 2(3), 150–157.

En undersøgelse, der sammenlignede effekten af to forskellige former for musikterapi på præoperativ angst hos børn, viste, at de to metoder var lige effektive:
• Millett, C. R. & Gooding, L. F. (2017). Comparing active and passive distraction–based music therapy interventions on preoperative anxiety in pediatric patients and their caregivers. Journal og Music Therapy, 54(4), 460–478.


BØRN MED KRÆFT

Musikterapi med fokus på sangskrivning kan give børn med kræft mulighed for at udrykke sine følelser og oplevelser af livet på hospitalet. Endvidere kan sangene fungere som et kommunikationsmiddel til verden uden for hospitalet:
• Aasgaard, T. (2002). Song Creations by Children with Cancer – Process and Meaning. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Aasgaard, T. (2005). Assisting children with malignant blood disease – to create and perform their own songs. I: F. Baker & T. Wigram (red.), Songwriting. London, England: Jessica Kingsley Publishers.

Musikterapi med fokus på sangskrivning og produktion af musikvideo kan reducere angst og depression (Robb et al., 2003a) hos børn hjælpe børn i isolation under benmarvstransplantation samt med at udtrykke og bearbejde deres følelser og oplevelser i forbindelse med behandling (Robb et al., 2003b):
• Robb, S. L., & Ebberts, A. G. (2003a). Songwriting and digital video production interventions for pediatric patients undergoing bone marrow transplantation, part I: An analysis of depression and anxiety levels according to phase of treatment. Journal of Pediatric Oncology Nursing, 20(1), 2–15.
• Robb, S. L. & Ebberts, A. G. (2003b). Songwriting and Digital Video Production Interventions for Pediatric Patients Undergoing Bone Marrow Transplantation, Part II: An Analysis of Patient–Generated Songs and Patient Perceptions Regarding Intervention Efficacy. Journal of Pediatric Oncology Nursing, 20(1), 16–25.

Tilsvarende kan musikterapi hos børn (1-18 år) reducere puls under benmarvstransplantation:
• Uggla, L., Bonde, L. O., Svahn, B. M., Remberger, M., Wrangsjö, B., & Gustafsson, B. (2016). Music therapy can lower heart rates of severely sick children. Acta Pædiatrica, 105(10), 1225–1230.

..og understøtte helbredsrelateret livskvalitet hos børn i forbindelse med stamcelletransplantation:
• Uggla, L., Bonde, L. O. Hammar, U., Wrangsjö, B., & Gustafsson, B. (2018). Music therapy supported the health–related quality of life for children undergoing haematopoietic stem cell transplants. Acta Pædiatrica, 107, 1986–1994.

Musikterapi kan understøtte interaktion med omgivelserne og fremme mestring i forbindelse med indlæggelse på hospital hos børn med kræft:
• Robb, S. L., Clair, A. A., Watanabe, M., Monahan, P. O., Azzouz, F., Stouffer, J. W., Ebberts, A., Darsie, E., Whitmer, C., Walker, J., Nelson, K., Hanson-Abromeit, D., Lane, D., & Hannan, A. (2008). Randomized controlled trial of the active music engagement (AME) intervention on children with cancer. Psycho-oncology, 17(7), 699–708.

• Aasgaard, T. (2002). Song Creations by Children with Cancer - Process and Meaning. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Sanfi, I. (2012). The Effects of Music Therapy as Procedural Support on Distress, Anxiety, and Pain in Young Children under Peripheral Intravenous Access: a Randomised Controlled Trial. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

• Almbæk, K. G. (2014). Design af en musikmedicinsk lytteintervention med genrebaserede spillelister til pædiatriske operationspatienter. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Helander, S.E. (2018). Music therapy - a supportive distraction: An empirical, interpretivist study exploring music therapy interventions with paediatric oncology patients in the ambulatory chemotherapy unit in a public hospital in Lima, Peru. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Nielsen, A-M. (2013). Musikterapiens indflydelse på mestringsstrategier hos pædiatriske patienter. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Sanfi, I. (2007). Udvikling og dokumentation af et specialdesignet musikkoncept til pædiatriske cancerpatienter på Skejby Sygehus. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Litteratur om teorien bag praksis

Nedenstående litteratur beskriver nogle af teorierne bag musikterapi med børn på hospital, herunder musikmiljøterapi, musikterapi som støtte ved medicinske procedurer, resiliens, musik og indre billeddannelse i forhold til (kroniske) smerter samt musikkens evne til at påvirke og synkronisere nervesystemet og andre kropslige systemer (musikterapeutisk entrainment). Den seneste og mest omfattende grundbog om musikterapi i pædiatrien er Bradt (2013). Den indeholder en kort præsentation af de mest relevante teorier, som knytter an til anvendelse af forskellige musikterapimetoder indenfor en bred vifte af pædiatriens medicinske subspecialer, herunder for tidligt fødte, børn med kræft og brandsår samt intensiv behandling, medicinske procedurer og palliativ behandling.

• Aasgaard, T. (1999). Music therapy as milieu in the hospice and the paediatric oncology ward. I: D. Aldridge (red.), Music therapy in palliative care. New Voices, 29–42. London, England: Jessica Kingsley Publishers. Om musikterapi som miljøterapi på hospice og børnekræftafdelinger.
• Bradt, J. (2013). Guidelines for Music Therapy Practice in Pediatric Care. Gilsum, NH: Barcelona Publishers.
• Ghetti, C. M. (2012). Music therapy as procedural support for invasive medical procedures: toward the development of music therapy theory. Nordic Journal of Music Therapy, 21(1), 3–35. Teoretisk gennemgang af musikterapi som støtte ved medicinske procedurer hos børn og voksne.
• Haase, J. E., Kintner, E. K., Monahan, P. O., & Robb, S. L. (2014). The resilience in illness model, part 1: exploratory evaluation in adolescents and young adults with cancer. Cancer Nursing, 37(3), E1–E12.
• Loewy, J. V. (1997). Music Therapy and pediatric pain. Cherry Hill, NJ, USA: Jeffrey Books. Teoretiske perspektiver vedr. musik og smerte hos børn på hospital.
• Sanfi, I. & Christensen, E. (2017). Perspectives on Music Imagery and Complex Chronic Pain. Approaches, 9(2), 147–159. Teoretisk gennemgang af relevante aspekter ved musikterapi og visualisering i forbindelse med musikterapeutisk behandling af komplekse kroniske smerter.
• Schneck, D.J. & Berger, D.S. (2006). The Music Effect. Music Physiology and Clinical Applications. London & USA: Jessica Kingsley. Om musikterapiens fysiologiske virkning.

BØGER OM MUSIKTERAPI OG BØRN PÅ HOSPITAL

• Bradt, J. (2013). Guidelines for Music Therapy Practice in Pediatric Care. Gilsum, NH: Barcelona Publishers.
• Loewy, J. V. (1997). Music Therapy and pediatric pain. Cherry Hill, NJ, USA: Jeffrey Books.
• Robb, S. L. (2003). Music therapy in pediatric healthcare: research and evidence–based practice. Silver Spring, USA: The American Music Therapy Association.

Officielle Anbefalinger

Nationale anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier, 2018

Anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier

I 2018 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang særskilte nationale kliniske anbefalinger for palliative indsatser for børn, unge og deres familier.

Anbefalingerne har til formål at skabe lighed i adgangen til de palliative indsatser for målgruppen uanset diagnosen, skabe en fælles faglig ramme og indhold for området, at understøtte synergien og sammenhængen mellem tilbuddene samt at understøtte den fremadrettede kvalitet og udvikling. Musikterapi er nævnt i anbefalingerne som en del afIndsatser til i forhold til psykiske symptomer og Øvrige tilbud.

Læs retningslinjerne her, hvor musikterapi er omtalt på side 27, 38 og 70.

 

Kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats, 2020.

Kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats, 2020

Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats (DMCG-PAL), har til formål at beskrive og optimere den danske palliative indsats. Følgende dokument er godkendt af DMCG-PAL, og beskriver de kompetencer, som vurderes nødvendige for, at musikterapeuter kan yde borgere, patienter og deres pårørende palliativ musikterapi af højeste, faglige kvalitet og bidrage til optimering af den tværfaglige, palliative indsats i Danmark.  

Læs Anbefalinger til kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats

Se forelæsning om musikterapi som støtte ved medicinske procedurer hos børn ved Ilan Sanfi

 

CoolCamp

Læs om musikterapi på Cool Camp, rehabiliteringscamp for kræftramte unge arrangeret af ExcaliCare Children´s Organisation, Danmark

Se klip fra DR-nyheder (2014) om musikterapi og reduktion af bivirkningerne af kemoterapi hos børn og teenagere.

Musikterapi på Royal Children´s Hospital, Melbourne, Australien

Se australsk klip om musikterapi på Royal Children´s Hospital, Melbourne, Australien

Hør Joanne Loewy, DA, MT-BC fortælle om, hvordan musikterapi bruges til børn og voksne på Beth Israel Medical Centre, New York, USA

Nedenstående litteratur indeholder praksisnære beskrivelser af musikterapi i pædiatrien med børn med blandt andet kræft, luftvejslidelser, brandsår, musikterapi på intensivafdelinger, musikterapi som støtte ved mediciske procedurer og operationer, musikterapi i rehabilitering.

Bradt (2013) er den seneste omfattende grundbog om musikterapi med børn på hospital (engelsk). Bogen er inddelt efter en række af pædiatriens medicinske subspecialer (eks. med med kræft, brændsår, intensivafdeling). Hvert kapitel indeholder blandt andet introduktion, oprids af teorier relevant for musikterapien, oprids af anvendte musikterapimetoder samt evidens for musikterapi.
• Bradt, J. (2013). Guidelines for Music Therapy Practice in Pediatric Care. Gilsum, NH: Barcelona Publishers.

En introduktion til musikterapi med børn på hospital på dansk gives i Sanfi & Bonde (2014) og Sanfi (2016).
• Sanfi, I. & Bonde, L. O. (2014). Musikterapi med børn med somatiske sygdomme på hospital. I: L. O. Bonde (red.), Musikterapi: Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark (1. udgave). Aarhus, Danmark: Klim, 332–338.
• Sanfi, I. (2016). Musikterapi i pædiatrien – og dens mulighed er i forbindelse med smerter og medicinske procedurer. Børn og Ungesygeplejersken, (2), 8­13.

Anden litteratur:
• Aasgaard, T. (2004). A pied piper among white coats and infusion pums: Community music therapy in a paediatric hospital setting. I M. Pavlicevic, & G. Ansdell (red.), Community music therapy: International initiatives, 147–163. London & Philadelphia: Jessica Kingsley Publishers.
• Dun, B. (2011). All in Good Time: A Music Therapist's Reflection of Providing a Music Therapy Program in a Pediatric Cancer Center Over 20 Years. Music and Medicine, 3(1), 15–19.
• Robb, S. L. (2003). Music therapy in pediatric healthcare: research and evidence–based practice. Silver Spring, USA: The American Music Therapy Association. Grundbog om musikterapi med børn på hospital med praksisnære beskrivelser af musikterapi indenfor forskellige medicinske subspecialer.
• Sanfi, I. (2017). Musikterapi på Cool Camps i rehabilitering af børn med kræft. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 14(1), 27–3