International set er der en lang tradition for at anvende musikterapi hos børn på hospital. Her bruges musikterapi til at imødekomme en række forskellige kropslige, psykologiske og sociale behov. Derudover kan musikterapien sigte mod at forbedre afdelingens indlæggelses–, opholds– og arbejdsmiljø. I forhold til det kropslige kan musikterapi blandt andet reducere smerte og regulere nervesystemet, og som følge heraf give kropslig ro, afspænding, stabilisere vejrtækning og puls. Hvad angår de psykologiske behov, kan musikterapien give børn et frirum fra sygdom og indlæggelse, hjælpe dem med at mestre indlæggelse og medicinske procedurer, skabe glæde og positive oplevelser, give mulighed for at træde ud af rollen som syg mm. Eksempler på terapeutiske mål i forhold til det sociale er at modvirke social isolation, skabe samhørighed og styrke det gode fællesskab på afdelingen, hvilket med fordel kan ske med deltagelse af forældre, evt. søskende og andre børn på afdelingen.
Videnskabelige kontrollerede undersøgelser viser, at musik og musikterapi kan reducere smerte og angst, blandt andet i forbindelse med medicinske procedurer og efter operation. I forlængelse heraf viser ny forskning, at musikkens smertelindrende effekt er størst hos børn og unge (sammenlignet med voksne). Endvidere kan musikterapi fremme adfærd hos børn, som er forbundet med mestring af indlæggelse og interaktion med omgivelserne i hospitalsmiljøet.
I Danmark bruges musikterapi i rehabilitering af teenagere med kræft og der er forsket i musikterapi som støtte ved medicinske procedurer og som nonfarmakologisk behandling til reduktion af bivirkninger af kemoterapi. Der arbejdes ihærdigt på at etablere musikterapien som en del af det tværfaglige behandlingstilbud ligesom i de øvrige skandinaviske lande, Tyskland, USA og Australien.
Ilan Sanfi