AAU logo

Centrale publikationer og medier om musikterapi og skizofreni

Centrale publikationer og medier om musikterapi og skizofreni

I oversigtsartiklen "Forskning i musikterapi – voksne med skizofreni" gennegås international forskning, der dokumenterer effekten af musikterapi i forhold til skizofreni.

Inge Nygaard Pedersen, ph.d., lektor, AAU
Januar, 2019.

Ny diagnosemanual

Siden oversigtsartiklen om musikterapi og skizofreni blev udgivet i 2012, er der kommet let ændrede diagnosekriterier, idet skizofreni beskrives som en samlet betegnelse for et spektrum af symptomer i den nye DSM V (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, American Psychiatric Association, 2013). Dermed er man gået væk fra tidligere opdelinger i forskellige underdiagnoser. For at få diganosen skizofreni skal en eller flere af følgende symptomer være til stede og have været til stede i minimum seks måneder: delusioner, hallucinationer sanseoplevelse uden (ydre) påvirkning af sanseporganerne, uorganiseret tale og adfærd og andre symptomer som forårsager sociale og arbejdsmæssige funktionsproblemer.
DSM-V
 

Musikterapi

En kort opdatering af status på forskningen indenfor musikterapi som behandling for mennesker med skizofreni frem til 2015 kan læses på hjemmeside fra Oxford Universitet, Centre for Evidence-Based Medicine.

I 2016 blev en meta-analyse udgivet, hvor formålet var at undersøge om varighed og form af musikterapi havde indflydelse på behandlingseffekten, når musikterapi supplerede standardbehandling for mennesker med skizofreni. Resultatet var at patienter, der modtog musikterapi som supplerende behandling, fik større lindring af negative og positive symptomer og en bedring i humør og stemning. Dette gjaldt uanset varighed og form af musikterapien. Musikterapi viste sig specielt effektiv for patienter med kroniske sygdomsforløb.
• Tseng, P.-T., Chen, Y.-W., Lin, P.-Y., (...), Chung, W., Wu, C.-K. (2016). Significant treatment effect of adjunct music therapy to standard treatment on the positive, negative, and mood symptoms of schizophrenic patients: A meta-analysis, I BMC Psychiatry  16(1),16.

I 2016 udgav Nova Science Publishers en bog om musikterapi i medicinske forhold herunder psykiatriske forhold. Slootsky et al. beskriver her at psykiatriske sygdomme er en blanding af biologiske, sociale og psykologiske faktorer og er unik for hver enkelt patient, så musikterapi må tilpasses den enkelte patients behov som en vigtig faktor. De beskriver at mennesker med mange psykiatriske diagnoser (herunder skizofreni) har profiteret af musikterapi  ifølge af empirisk forskning. De foreslår mere forskning men anbefaler på det foreliggende grundlag at musikterapi bliver integreret i overordnede behandlings/omsorgsprotokoller for mennesker med svære psykiatriske lidelser (herunder skizofreni).
• Slootsky, V., He, S.S., Lakshmin, P., (...), Shaver, T.B., Gold, C. (2016). Music therapy in management of psychiatric disorders. Book Chapter i Music Therapy in the Management of Medical Conditions pp. 57-87

Et andet meta-review fokuserede på at undersøge om varighed og form for musikterapi havde indflydelse på effekten. Det blev klart at varigheden (antal minutter og sessioner) havde indflydelse på effekten, men ikke formen af musikterapi. Kombineret (receptiv og aktiv) musikterapi havde dog bedre effekt end en af delene alene, hvilket kan skyldes at disse sessioner havde længere varighed.
• Chung, J., Woods-Giscombe, C. (2016). Influence of Dosage and Type of Music Therapy in Symptom Management and Rehabilitation for Individuals with Schizophrenia. Issues in Mental Health Nursing, 37(9), pp. 631-641.

Endelig viste en tyrkisk undersøgelse med 70 deltagere i 2016 at afspænding og musikterapi oveni standardbehandling for mennesker med skizofreni havde en signifikant effekt på eksperimentalgruppen sammenlignet med kontrolgruppen der  fik standardbehandling alene.
• Kavak, F., Ünal, S., Yılmaz, E. (2016). Effects of Relaxation Exercises and Music Therapy on the Psychological Symptoms and Depression Levels of Patients with Schizophrenia. Archives of Psychiatric Nursing, 30(5), 508-512.

På hjemmefronten udkom følgende bogkapitel i 2016: Pedersen, I. N. (2016). The Future of Music Therapy with Persons Suffering from Schizophrenia. In: C. Deleo (Ed), Envisioning the Future of Music Therapy. Temple University. Et bogkapitel, der giver en oversigt over forskning i musikterapi med mennesker, der lider af skizofreni.

I 2017 udkom det tredie Cochrane Review om musikterapi til skizofreni og skizofrenilignende sygdomme: 18 studier med ialt 1215 deltagere er inkluderet I reviewet. Det konkluderes at der er lav til moderat evidens for, at musikterapi som tillæg til standard behandling forbedrer det overordnede psykiske funktionsniveau, inklusiv negative og generelle symptomer, de sociale funktioner og livskvaliteten. Der var dog forskellige resultater i de forskellige studier som dels var afhængig af varigheden og kvaliteten af musikterapien.
• Geretsegger, M, Mössler, KA, Bieleninik, L, Chen, XJ, Heldal, TO, Gold, C. (2017). Music therapy for people with schizophrenia and schizophrenia-like disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issues 5. At. No. : CD004025. Published by John Wiley & sons.Ltd.

I et andet studie fra 2017 vedrørende oplevelse og virkning af højdepunktsoplevelser for mennesker med svære psykiatriske lidelser, indgik et interview med en patient diagnosticeret med skizofreni. Overordnet fremgik at højdepunktsoplevelser ændrede den terapeutiske proces og bevirkede en større forståelse af patienten.
• Gavrielidou, M., Odell-Miller, H. (2017). An investigation of pivotal moments in music therapy in adult mental health. Arts in Psychotherapy 52, 50-62.

Et tredie studie fra 2017 undersøgte patienters besvarelse af et spørgeskema vedrørende patientens oplevelse af alliance til terapeuten. 67 % af besvarelserne var fra mennesker med skizofrenidiagnose. En ekstern validering af redskabet er nødvendig I videre forskning.
• Hannibal, N. J., Licht, R. W., Rodrigo, M., & Valentin, J. B. (2017). Feasibility of the Helping Alliance Questionnaire–II (HAq-II) in psychiatric patients receiving music therapy. Journal of Music Therapy 54(3), 287-299.

I 2018 har en kinesisk undersøgelse integreret hjerneforskningsmetoder (MRI scanninger) med undersøgelse af musikterapi med mennesker med skizofreni. Et specielt indre område af hjernen (insular cortex) er undersøgt via scanning før og efter 1 måneds lytning dagligt til musik af Mozart i eksperimentalgruppen. Kontrolgruppen får almen behandling. Bedring af netværksforbindelser i ´insular cortex` området kunne ses efter 1 måned, men virkningen var forsvundet efter 6 måneder. Ingen ændringer kunne ses hos kontrolgruppen.
• He, H., Yang, M., Duan, M., (...), Luo, C., Yao, D. (2018). Music intervention leads to increased insular connectivity and improved clinical symptoms in schizophrenia. Frontiers in Neuroscience, 11(JAN),744.

I 2018 udkom desuden en artikel, hvor forskere fra HongKong undersøger hvad forandring i ´community` musikterapi betyder for psykiatribrugere. En ramme med seks dimensioner (følelsesmæssig, psykologisk, social, kognitiv, adfærdsmæssig og spirituel) er udformet som baggrund for 23 interviews. Undersøgelsen viser at tilbuddet passer godt til brugernes behov i `recovery` fasen.
• Kwan, C.K.,& Clift, S. (2018). Exploring the processes of change facilitated by musical activities on mental wellness. Nordic Journal of Music Therapy, 27(2), 142-157.

Et japansk studie i 2018 integrerer musikterapi med kognitiv remediation (oprydning) (Music Therapy incorporated in Cognitive Remediation) (MTCR) i et studie med 37 deltagere. Formålet var både at bedre kognitiv dysfunktion og negative symptomer hos mennesker (18 – 60) med diagnosen skizofreni. To måleredskaber blev anvendt før/efter behandlingen: 1) Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia (BACS) and 2) Brief Psychiatric rating Scale (BPRS). BACS målingerne viste significant forbedring.  BPRS målingerne var essentielt uændret. Der var ingen kontrolgruppe eller blinding i studiet.
• Kosugi, N,. et al,. (2018). Incorporating music therapy into cognitive remediation to improve both cognitive dysfunction and negative symptoms in schizophrenia. Schizophr. Res. (2018)

Et kinesisk studie i 2018undersøger forskelle i genkendelse af følelser i filmmusik mellem mennesker med diagnosen skizofreni og mennesker uden diagnosen. Det fremgår at der er forskel på identifikationen af bestemte følelser mellem de to grupper; men forskelle i identificeringen af positive følelser er mindre end i identificeringen af negative følelser.
• Lim, J., Chong, H. J. & Kim, A. J. (2018). A comparison of emotion identification and its intensity between adults with schizophrenia and healthy adults; using film music excerpts with emotional content. Nordic Journal of Music Therapy, 27(2), 126-141.

 

Anden forskning af relevans ifht. mennesker med skizofreni.

I en undersøgelse af anvendeligheden af måleinstrumentet BNSS (Brief Negative Symptom Scale) i forhold til negative symptomer hos patienter, der lider af skizofreni, fandt man, at BNSS har en god intern sammenhæng og stabilitet over tid såvel som en god kvalitet og validitet sammenlignet med andre måleredskaber såsom funktionsmåleredskaber, selvrapporterede anhedoni spørgeskemaer og neuropsykologiske test redskaber. Da BNSS er kort (13 spørgsmål og 15 minutters interview) anses denne nye test for et lovende redskab for fremtidige kliniske forskningsundersøgelser.
• Strauss, Keller, Buchanan, et al. (2012). Next-generation negative symptom assessment for clinical trials: validation of the Brief Negative Symptom Scale. Schizophrenia Research 142 (2012) 88-92.

Tilbage I 2012 blev desuden udgivet en samlet præsentation af assessmentmetoder og manualer anvendt ifht behandling af skizofreni på verdensplan.
• Laurentio, J., & Pallanti, S. (2012). Clinical Manual for Treatment of Schizophrenia. ISBN 978-158562-394-5

I 2017 blev en artikel udgivet, som kendetegnes ved at fokusere på en differentiering af primære og sekundære negative symptomer. En sådan differentiering er en vigtig del af den igangværende forskning i musikterapi og skizofreni Danmark (se igangværende forskningsprojekter). Artiklen nævner musikterapi som en af flere mulige behandlingsmetoder til vedvarende kroniske, primære negative symptomer og anbefaler større forskningsprojekter der differentierer symptomerne.
• Veerman, S.R.T., Schulte, P.F.J., de Haan, L. (2017). Treatment for Negative Symptoms in Schizophrenia: A Comprehensive Review. Drugs, 77(13), 1423-1459.

Ph.d. afhandlinger om musikterapi og skizofreni

• Johansson, K. (2017). Gjentakelse i musikkterapi - en kvalitativ instrumentell multippel casestudie. NMH-publikationer 2017:9. Oslo: Norges Musikkhøgskole.
• Moe, T. (2000) Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter – baseret på en modifikation af Guided imagery and Music (GIM). Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Odell-Miller, H. (2007). The practice of music therapy for adults with mental health problems: the relationship between diagnosis and clinical method. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. 
• Pedersen, I. N. (2007). Counter transference in music therapy. A phenomenological study on counter-transference used as a clinical concept by music therapists working with musical improvisation in adult psychiatry. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. www.mt-phd.aau.d
• Solli, H. P. (2014). The groove of recovery. A qualitative study of how people diagnosed with psychotic experience music therapy. Ph.d. afhandling, University of Bergen.

Kandidatspecialer om musikterapi og skizofreni

• Hestbæk, T. (2002). De tre rum. Anvendelsen af et privat, et socialt og et omnipotent rum i klinisk praksis - belyst gennem eksistentialismen. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Jensen, A. G. (2016). Min sang og jeg - En fænomenologisk undersøgelse af, hvad musikterapeutisk sangskrivning kan bidrage med i forhold til en kompleks
 jeg-forståelse hos en patient med skizofreni. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Ikke-offentliggjort, kan rekvireres ved forfatteren, mail: amandaglindvad@gmail.com
• Storm, S. (2002). Livline til virkeligheden - første skridt i en psykoterapeutisk behandling. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Dokumentationsrapporter

I en brugerundersøgelse af musikterapi i socialpsykiatrisk regi i Aarhus Kommune, udført i 2009-10 med 19 deltagere hvoraf en stor del var diagnosticeret inden for det skizofrene spektrum, var responsen positiv over for musikterapitilbuddene, individuelle såvel som i gruppe. Brugerne anvendte musikterapien som støttende, udviklende og forebyggende intervention. Brugerne berettede i undersøgelsen, at deres symptomer blev mindre belastende og deres kognitive funktion som f.eks. koncentrationsevne blev bedre. De oplevede også, at selvværd og sociale kompetencer blev forbedret.
• Bent Jensen (2011). Brugerundersøgelse. Musikterapi. Socialpsykiatrien, Århus Kommune.

I 2017 udkom an anden detaljeret rapport om musikterapi i socialpsykiatrien hvor musikterapi med mennesker med en skizofrenidiagnose spiller en vigtig rolle.
• Eric Ballowitz (2017). Musikterapi på Enghaven og Jellinghave.

Medier

 

• Se forelæsning i Danskernes Akademi med Inge Nygaard Pedersen: Musikterapi i psykiatrien

 

Officielle anerkendelser

Officielle skrivelser vedrørende anerkendelse af musikterapi som kernebehandling i psykiatrien fra det Norske Helsedirektorat, den Svenske Socialstyrelse og det Engelske Nationalinstitut for Sundhed og Pleje:

Det Norske Helsedirektorat (se under behandling og opfølgning)
Den Svenske Socialstyrrelse
Det Engelske Nationalinstitut for Sundhed og Pleje (se under Art Therapies)

 

Praksisnær litteratur

• Bruscia, K. (2012) Case examples of Music Therapy for Schizophrenia and other Psychoses. Compiled by Ken Bruscia. E-ISBN: 978-1-937440-25-1. Barcelona Publishers. Gilsum. NH.USA

Litteratur om teorien bag praksis

Følgende artikel diskuterer den duale natur af musikterapiarbejde i psykiatrien, hvor der både arbejdes målrettet mod at reducere symptomer og mod at fremme resourcer:

• Pedersen, I. N. (2014). Music therapy in psychiatry today: Do we need specialization based on the reduction of diagnosis-specific symptoms or on the overall development of resources? Or do we need both? Nordic Journal of Music Therapy, 23(2), 173-194. (Artiklen er på forlaget Routledge's liste over de 75 mest citerede artikler i grupperingen Behavioural Science fra 2013-2015)