AAU logo

retspsykiatrien

Musikterapi i retspsykiatrien

Siden redigeres og opdateres af:
Britta Vinkler Frederiksen, ph.d.-stipendiat ved Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet.

Se oversigtsartikel om Forskning i Musikterapi inden for Retspsykiatrien

Publikationer om musikterapi og musikterapi i retspsykiatrien


Intro

Retspsykiatrien befinder sig i krydsfeltet mellem jura og psykiatri. Ifølge dansk lovgivning kan personer, der i gerningsøjeblikket var utilregnelige pga. sindssygdom, eller i en sammenlignelig tilstand, fritages fra straf og i stedet dømmes til behandling eller anbringelse på et hospital for sindslidende (Langsted et al., 2011). En stor del (ca. 75%) af de retspsykiatriske patienter har en skizofrenidiagnose (Brandt-Christensen, Balling og Nitschke, 2018; Kramp & Gabrielsen, 2004), og har i mange tilfælde også en antisocial adfærd eller personlighedsforstyrrelser med manglende impuls- og selvkontrol. De reagerer ofte med anspændthed, vrede og aggression, når de føler sig pressede og kan være meget dominerende og kontrollerende i kontakten (Jacobsen et al., 2011; Smeijsters & Cleven, 2006). Mange retspsykiatriske patienter har haft en opvækst præget af misbrug og afvisning, og de har ofte problemer med at indgå i sociale sammenhænge pga. forstyrrelser i evnen til at udvise empati og problemer med at udtrykke sig (Smeijsters & Cleven, 2006).

Musik

Retspsykiatriske patienter anvender, ligesom alle andre, musik til forskellige formål i hverdagen enten som afledning, afslapning eller til at skabe energi og sanseoplevelser. Musik er for mange retspsykiatriske patienter en vigtig udtrykskanal for følelser og oplevelser, også de der ikke altid er social acceptable og svære at tale om fx aggression, vrede, misbrug og kriminalitet. 
 

Musikterapi

Musikterapeuter, der arbejder i retspsykiatrien i Danmark, indgår som en del af den samlede behandling og tilbyder såvel gruppe- som individuel musikterapi.

Retspsykiatriske patienter har ofte dårlig sygdomsindsigt og erkendelse af behovet for behandling. Musikterapi kan være det første skridt ifht. at engagere og skabe kontakt til retspsykiatriske patienter ved at tage udgangspunkt i deres interesse og erfaring med musik (Dickinson, Odell-Miller, & Adlam, 2012; Frederiksen, 2019). I musikterapi kan der etableres et meningsfuldt og kreativt samspil med mulighed for at arbejde med og regulere sansemæssige og følelsesmæssige reaktioner på et non-verbalt og oplevelsesorienteret niveau (Dickinson et al., 2012; Hakvoort et al., 2013) og ad den vej medvirke til at fremme behagelige følelser og bløde op for negativ tankegang og fjentlighed hos patienten (Thaut, 2005).

I musikterapi er fokus på patienternes behandlingsmæssige behov. Grundlæggende har det at udøve og udtrykke sig via musik at gøre med timing og at tune sig ind på og lytte til sine omgivelser (Thaut, 2005), og denne kvalitet anvendes målrettet i musikterapi med retspsykiatriske patienter til at lære nye og andre måder at begå sig i sociale sammenhæng. I musikterapi skabes en ikke truende tilgang til den retspsykiatriske patient, hvor det er muligt også at støtte udviklingen af sociale kompetencer på et dybere plan som evnen til kontakt og tilknytning. Musikterapeuten kan gennem en direkte deltagelse i patientens musikalske udtryk støtte den retspsykiatriske patients mulighed for at udtrykke og involvere sig følelsesmæssig uden oplevelsen af kontroltab (Frederiksen, 2019; Metzner, 2010). Patienten kan i musikterapi opleve og udtrykke følelser som vrede og aggression uden nogen forulempes (Hakvoort et al., 2013; Smeijsters & Cleven, 2006). Ligeledes kan brug af musik i behandling en indgangsvinkel for patienten til at få kontakt til følelser og oplevelser, der er forbundet med misbrug, men uden at patienten er fysisk påvirket (Baker et al., 2007).  Musikterapeuten er til stadighed opmærksom på og med den rette timing at sætte ord på de musikalske oplevelser og kæde dem sammen med mere specifikke hændelser, følelser og tanker (Dickinson et al., 2012; Hakvoort et al., 2013) og patientens problematikker og uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Der anvendes metoder som, at skrive sang-/raptekster, producere beats, performe/indspille sange-/raptekster, lytte til musik, spille komponerede sange eller improvisere på instrumenter.

Læs oversigtsartikel om Forskning i Musikterapi inden for Retspsykiatrien

Kilder:
• Baker, F., Libby M. G. & Genevieve, A. D. (2007). Music therapy and emotional exploration: Exposing Substance abuse clients to the experiences of non-drug-induced emotions. The Arts in Psychotherapy, 34(4), p. 321-330.
• Brandt-Christensen, A. M., Balling, P. & Nitschke, K. (2018). Skizofreni & Kriminalitet (statusartikel). Ugeskrift for læger, 180 (3), s. 257-260.
• Dickinson, S. C., Odell-Miller, H., & Adlam, J. (2012). Forensic music therapy: A treatment for men and women in secure hospital settings. London: Jessica Kingsley Publishers
• Frederiksen, B. (2019). The development of therapeutic alliance in music therapy with forensic psychiatric patients with schizophrenia – an explorative case study research design. Ph.d.thesis, Institute for Communication & Psychology, Aalborg University. Will be uploaded soon.
Hakvoort, L. & Bogaerts, S. (2013). Theoretical foundations and workable assumptions for cognitive bebavioural music therapy in forensic psychiatry. The Arts in Psychotherapy, 40(2), p.192-200
• Jacobsen, C. B., Johansen, K. S., & DSI, D. S. (2011). Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri. København: Dansk Sundhedsinstitut.
• Kramp, P. & Gabrielsen, G. (2004). Retspsykiatriske patienter i H: S: Diagnoser, misbrug og kriminalitet. Ugeskrift for Læger, 166(34), 2890-2894.
• Langsted, L. B., Garde, P., & Greve, V. (2011). Criminal law in Denmark. Alphen aan den Rijn; København: Kluwer Law International; DJØF Publishing.
• Metzner, S. (2010). About being meant: Music Therapy with an in-patient suffering from psychosis. Nordic Journal of Music Therapy, 19(2), 133-150.
• Smeijsters, H., & Cleven, G. (2006). The treatment of aggression using arts therapies in forensic psychiatry: Results of a qualitative inquiry. Arts in Psychotherapy, 33(1), 37-58.
• Thaut, M. H. (2005, 2nd ed). Neuropsychological processes in music perception and their relevance in music therapy. I: R.F. Unkefer, & M.H. Thaut (Eds.), Music therapy in the treatment of adults with mental disorders. Theoretical bases and clinical interventions (pp. 2-32). Gilsum: Barcelona Publishers.

Læs også:
• Dickinson, S. C. & Hakvoort, L. (2017). The clinician`s guide to Forensic music therapy – treatment manuals for Group Cognitive Analytic Music Therapy (G-CAMT) and Music Therapy Anger Management (MTAM). London: Jessica Kingsley Publishers.
• Mejsner, T. (2009). Musikterapi med svært psykotiske og stærkt udadreagerende patienter. Dansk Musikterapi 6(1), 13-17

Ph.d.-afhandlinger om musikterapi og musikterapi i retspsykiatrien

Afhandling:
• Compton Dickinson, S. (2014). Group Cognitive Analytic Music Therapy in Secure Hospital Settings. Ph.D. thesis, Anglia Ruskin University, Cambridge, UK.

Artikel baseret afhandling:
• Hakvoort, L., & Bogaerts, S. (2013). Theoretical foundations and workable assumptions for cognitive behavioral music therapy in forensic psychiatry. Arts in Psychotherapy, 40(2), 192-200.
• Hakvoort, L., Bogaerts, S., Thaut, M. H., & Spreen, M. (2013). Influence of music therapy on coping skills and anger management in forensic psychiatric patients: An exploratory study. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, Vol XX(X) 1–27


Medier/DVD

Musikterapi i Psykiatrien - interview med musikterapeut Torben Moe samt to musitkerapisessioner med retspsykiatriske patienter.


”Musik betyder alt – giver en glæde og kan give sorg….Det er bare meget meget vigtig for mig”
- udtalelse fra èn af de to retspsykiatriske patienter, der optræder i filmen