AAU logo

retspsykiatrien

Musikterapi i retspsykiatrien

Siden redigeres og opdateres af:
Britta Vinkler Frederiksen, ph.d.-stipendiat ved Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet.

Se oversigtsartikel om Forskning i Musikterapi inden for Retspsykiatrien

Publikationer om musikterapi og musikterapi i retspsykiatrien

Intro

Retspsykiatrien befinder sig i krydsfeltet mellem jura og psykiatri. I følge dansk lovgivning kan personer, der i gerningsøjeblikket var utilregnelige pga. sindssygdom, eller i en sammenlignelig tilstand, fritages fra straf og i stedet dømmes til behandling eller anbringelse på et hospital for sindslidende (Langsted et al., 2011). En stor del (ca. 75%) af de retspsykiatriske patienter har en skizofrenidiagnose, og er kendetegnet ved komplekse problemstillinger som fx misbrug af stoffer og alkohol (Kramp & Gabrielsen, 2004). Retspsykiatriske patienter er ofte anspændte og reagerer med angst, vrede og aggression, hvis de føler sig pressede. Dette som følge af en manglende impuls- og selvkontrol samt manglende evne til at regulere følelser og uhensigtsmæssige mestringsmekanismer (Jacobsen et al., 2011; Smeijsters & Cleven, 2006). Generelt har patienterne problemer i forhold til at begå sig i sociale sammenhænge og indgå i relationer pga. forstyrrelser i evnen til at udvise empati og problemer med at udtrykke sig verbalt såvel som non-verbalt (Smeijsters & Cleven, 2006).
 

Musik

Retspsykiatriske patienter anvender, ligesom alle andre, musik til forskellige formål i hverdagen, fx som afledning eller til at fremme afslapning, til at få energi eller til at skabe sanseoplevelser. Musik er for mange retspsykiatriske patienter tæt forbundet med misbrug af alkohol og stoffer, og kan vække nogle af de samme følelser.
 

Musikterapi

I musikterapien er det muligt at tage udgangspunkt i den retspsykiatriske patients interesse for og erfaring med musik, hvilket støtter patientens motivation ift. at involvere sig og opbygge et konstruktivt samarbejde omkring behandlingen (Dickinson, Odell-Miller, & Adlam, 2012). Musikterapeuter, der arbejder i retspsykiatrien i Danmark, indgår som en del af det tværfaglige team, og tilbyder såvel gruppe- som individuel musikterapi. Der anvendes sangskrivning, lytte til musik, spille komponerede sange eller improvisere på instrumenter.

I første omgang er det muligt at blive på et musikalsk plan uden at den retspsykiatriske patient skal erkende, at det er egne behov eller følelser, det handler om. Retspsykiatriske patienter har ofte en ringe sygdomsindsigt og en erkendelse af egen sygdom kan være angstprovokerende og med til at skabe modstand mod behandling. I musikterapi kan der etableres et meningsfuldt og kreativt samspil med mulighed for at arbejde med og regulere sansemæssige og følelsesmæssige reaktioner på et non-verbalt oplevelsesorienteret niveau (Dickinson et al., 2012; Hakvoort et al., 2013).

Musiklytning og aktiv musikudøvelse sammen med musikterapeuten kan via den direkte påvirkning af arousal medvirke til at fremme oplevelsen af positive og behagelige følelser hos patienten og bløde op for negativ tankegang og fjendtlighed (Thaut, 1990).

Grundlæggende har det at udøve og udtrykke sig via musik at gøre med timing og at tune sig ind på og lytte til sine omgivelser (Thaut, 2005),hvilket er nogle af de mest basale elementer i forhold til at udvikle sine sociale evner.

I arbejdet med vrede og aggression i musikterapi med retspsykiatriske patienter er det muligt at skabe en social og acceptabel ramme, hvor disse følelser kan komme til udtryk uden at nogen forulempes (Hakvoort et al., 2013; Smeijsters & Cleven, 2006). Ligeledes kan brug af musik i behandling af patienternes misbrug være en indgangsvinkel til at opleve nogle af de følelser, der er forbundet med misbrug, men uden at være påvirket (Baker et al. 2007)  

Musikterapeuten er til stadighed opmærksom på at registrere non-verbale reaktioner, og med den rette timing bruge disse som udgangspunkt for at verbalisere kropslige og sansemæssige reaktioner, og kæde de musikalske oplevelser sammen med mere specifikke hændelser, følelser og tanker (Dickinson et al., 2012; Hakvoort et al., 2013).

Læs oversigtsartikel om Forskning i Musikterapi inden for Retspsykiatrien

Kilder:
• Baker, F. Libby M, G., Genevieve A., D. (2007) Music therapy and emotional exploration: Exposing Substance abuse clients to the experiences of non-drug-induced emotions. The Arts in Psychotherapy, Vol. 34, ess. 4, p. 321-330
• Compton Dickinson, S., Odell-Miller, H., & Adlam, J. (2012). Forensic music therapy: A treatment for men and women in secure hospital settings. London: Jessica Kingsley Publishers.
• Jacobsen, C. B., Johansen, K. S., & DSI, D. S. (2011). Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri. København: Dansk Sundhedsinstitut.
• Kramp, P., & Gabrielsen, G. (2004). Retspsykiatriske patienter i H: S: Diagnoser, misbrug og kriminalitet. Ugeskrift for Læger, 166(34), 2890-2894.
• Langsted, L. B., Garde, P., & Greve, V. (2011). Criminal law in Denmark. Alphen aan den Rijn; København: Kluwer Law International; DJØF Publishing.
• Smeijsters, H., & Cleven, G. (2006). The treatment of aggression using arts therapies in forensic psychiatry: Results of a qualitative inquiry. Arts in Psychotherapy, 33(1), 37-58.
• Thaut, M. H. (1990). Neuropsychological processes in music perception and their relevance in music therapy. I R.F. Unkefer, & M.H. Thaut (Eds.), Music therapy in the treatment of adults with mental disorders. Theoretical bases and clinical interventions (pp. 2-32). Gilsum: Barcelona Publishers.

Ph.d.-afhandlinger om musikterapi og musikterapi i retspsykiatrien

Afhandling:
• Compton Dickinson, S. (2014). Group Cognitive Analytic Music Therapy in Secure Hospital Settings. Ph.D. thesis, Anglia Ruskin University, Cambridge, UK.

Artikel baseret afhandling:
• Hakvoort, L., & Bogaerts, S. (2013). Theoretical foundations and workable assumptions for cognitive behavioral music therapy in forensic psychiatry. Arts in Psychotherapy, 40(2), 192-200.
• Hakvoort, L., Bogaerts, S., Thaut, M. H., & Spreen, M. (2013). Influence of music therapy on coping skills and anger management in forensic psychiatric patients: An exploratory study. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, Vol XX(X) 1–27


Medier/DVD

Musikterapi i Psykiatrien - interview med musikterapeut Torben Moe samt to musitkerapisessioner med retspsykiatriske patienter.


”Musik betyder alt – giver en glæde og kan give sorg….Det er bare meget meget vigtig for mig”
- udtalelse fra èn af de to retspsykiatriske patienter, der optræder i filmen