AAU logo

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser

Musikterapi med mennesker med personlighedsforstyrrelse

Siden redigeres og opdateres af:
Niels Hannibal, ph.d., lektor, AAU
Januar 2019

Publikationer om musikterapi og personlighedsforstyrrelse

Publikationer om musikterapi og personlighedsforstyrrelse

Billede malet under musikterapiforløb


Om personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrelser (PF) er en samlet betegnelse for en gruppe af diagnoser under ICD-10’s gruppe F 60. Diagnosen stilles, hvis patientens oplevelser og adfærd er gennemgribende, unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige inden for mindst to af følgende områder: 1) erkendelse og holdninger, 2) følelser, 3) evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde behovstilfredsstillelse, 4) relationer til andre. Oplevelser og adfærd skal afvige fra samfundets normer og forventninger, før diagnose kan stilles. Det er et kendetegn, at det man gør, går ud over personen selv eller omgivelserne. Tilstanden har typisk varet siden ungdommen og skyldes ikke en anden psykisk eller fysisk sygdom.
En mere dynamisk måde at beskrive personer med PF er knyttet til begrebet mentalisering: At kunne mentalisere vil sige at kunne ”se” egne og andres tanker, følelse og handelinger. Denne evne kan momentant forsvinde, hvorved personens selvoplevelse kompromitteres. Dette ses især, når personen har usikker eller desorganiserer tilknytningsmønstre og disse aktivers i interaktion med andre eller med egne tanker og forestillinger.  Dette betegnes som mentaliseringssvigt og påvirker personens selvoplevelse og adfærd på både det beviste og ikke bevidste niveau.
Skønsmæssigt opfylder12-15% af befolkningen de diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse.
 

Musikterapi

Musikterapi har en lang tradition som psykoterapeutisk intervention for personer inden for dette diagnoseområde. Der mangler endnu kontrollerede effektstudier, men det ses, at adherence til behandlingen er forholdsvis høj og drop out er relativt lavt. I musikterapi kan disse patienter således ofte danne den nødvendige behandlingsalliance. Musikterapi kan styrke patientens mentaliseringsevne. Dette sker især på to områder: Dels ved at hjælpe patienten til at undersøge og ændre sine tilknytningsmønstre og dels ved til at styrke evnen til affektregulering. Musikterapeuter arbejder ofte i tværfaglige teams med læger, sygeplejersker og psykologer.

Musikterapi bør anvendes således at interventionen er tilpasset den enkelte patient. Det vil sige, at der anvendes aktive og receptive teknikker, og der anvendes improvisation, sangskrivning og opførelse af komponeret musik. Det essentielle er dels at patienten tilegner sig adgang til det ”musikalske rum”, uden at det aktivere uhensigtsmæssig arousal og dels at patienten får adgang til her og nu baseret relationel erfaringsdannelse igennem musikken. Det er vores kliniske erfaring, at mennesker med så stor interpersonel følsomhed som det ses hos denne målgruppe, gennem musik kan udvikle deres evne til at opleve sig selv og den anden. Dette betyder, at de interpersonelle og udtryksmæssige oplevelser, der opstår i musikken, integreres og omdannes til nye skemaer for, hvordan man er sammen med andre personer.
 

Forskning i musikterapi

Nedenstående oversigtsartikel giver et indblik i international musikterapiforskning inden for området:

The Future of Music Therapy in the Treatment of People with Personality Disorders

I Belgien har man undersøgt hvordan personer med personlighedsforstyrrelse reagerer på synkronisitet i musikalsk sammenhæng sammenlignet med personer uden diagnose. Ud fra en enkel musikalsk øvelse, kunne i dette pilotprojekt (n=28) kunne man ved at undersøge evnen til synkonicitet identificere person med synkronisitetsproblemer og i 82 % tilfælde havde de en personlighedsforstyrrelses diagnose. Studiet er det første af sin art.
• Foubert, K., Collins, T., & De Backer, J. (2017). Impaired maintenance of interpersonal synchronization in musical improvisations of patients with borderline personality disorder. Frontiers in Psychology, 8.

Den terapeutiske alliance er grundlaget for al terapeutisk behandling. I musikterapi viser opgørelser (Hannibal, 2005; Hannibal, Pedersen, Hestbæk, Egelund & Munk-Jørgensen, 2012) at der er højt fremmøde og lav drop out for personer der modtager musikterapi, men vi ved ikke om de udvikler en alliance. For at kunne undersøge dette har vi afprøvet spørgeskemaet Helping Alliance Questionnair i en dansk oversættelse på personer, der modtager musikterapi. Målgruppen er personer med psykose og non-psykose tilstande. Undersøgelsen bekræfter at HAq-II er anvendelig, og deltagerne viste overvejende positiv alliance uanset sygdom, køn, alder og andre faktorer.
• Hannibal, N., Domingo, R. M., Valentin, J. B. & Licht, R. W. (2017). Feasibility of the Helping Alliance Questionnaire – II (HAq- II) in psychiatric patients receiving music therapy. Journal of Music Therapy, publ. online 11.9.2017.

Hannibal, N., Pedersen, I. N., Bonde, L. O. & Bertelsen, L. R. (udgives primo 2019). A Pilot study: Investigating a possible design for an RCT investigation of music therapy in psychiatry with people suffering from personality disorders. Voices. A World Forum of Music Therapy.


Musikterapi og mentalisering

Nedenstående artikel behandler spørgsmålet, om mentaliseringsbaseret terapi er en metode der medfører et skift i terapeutisk forholdemåde for analytisk orienterede musikterapeuter i arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelse. Artiklen skal ses om en del af den teoretiske integrationer af MBT i musikterapi med denne målgruppe. Artiklen ser på de forskrifter til mentaliseringsfremmende tiltag som Allan, Fonagy og Bateman (2010) beskriver. Artiklens konklusion er dels af MBT’s krav til forholdemåde og interventionsfokus er et skift i forhold til traditionel analytisk orienteret terapi, bl.a. i forhold til fokus på her og nu, og øget fokus på implicit relationel læring, men siger samtidig at musikterapi allerede lever op til og i forvejen anvender disse elementer i musikterapi qua ligheden mellem klinisk improvisation (Wigram 2004) og implicit relationel viden (Stern 2010).
• Hannibal, N. (2013). Mentaliseringsbaseret behandling og musikterapi. Musikterapi i psykiatrien online (MIPO), 8(1), 4-16.

• Hannibal, N. (2014). Implicit and explicit mentalization in music therapy in psychiatric treatment of people with Borderline personality disorder. In Baker, J.D. (Ed):The Music in Music Therapy : European Psychodynamic Music Therapy: Clinical, Theoretical and Research Approaches. London: Jessica Kingsley Publishers.

Nedenstående artikel undersøger om den mentaliseringsbaserede behandling (MBT-model) kan være et værdifuldt teoretisk perspektiv for musikterapeuter, der praktiserer inden for psykiatrien og især for musikterapi med personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Artiklen udforsker nogle af de grundlæggende principper for MBT og deres anvendelse til musikterapi. Artiklen indeholder et eksemplifiserende casestudie. Det er vores håb, at musikterapeuter vil begynde at indarbejde denne model i deres behandling af personer med psykiatriske lidelser
• Hannibal, N., & Schwantes, M. (2017). What does music therapy have to offer mentalization based treatment (MBT)? A mentalization-based view on music therapy clinical practice in psychiatry. Voices. Online July 1. 2017.

Ny artikel om mentalisering og musikterapi er accepteret til udgivelse i Nordic Journal of Music Therapy. Titel: Mentalizing in Improvisational Music Therapy. Artiklen er et essay om hvordan mentaliseringsprocesser udfolder sig i den musikterapeutiske kontekst, specifikt med fokus på musikken.  Artiklen er skrevet i samarbejde mellem Gitta Strehlow fra Hamburg Tyskland og Niels Hannibal Aalborg Danmark.
• Strehlow, G., & Hannibal, N. J. (Accepteret/In press). Mentalization in improvisational music therapy. Nordic Journal of Music Therapy. https://doi.org/10.15845/voices.v17i2.897
 

Anden forskning i musikterapi

• Hannibal, N. (2008). Gruppemusikterapi med patienter med borderline-personlighedsforstyrrelse i dagbehandlingsregi. Musikterapi i psykiatrien: årsskrift, (5), 76-101.
• Hannibal, N., Petersen, B., Windfelt, M. & Skadhede, S. (2011). Gruppemusikterapi i Dagbehandlingsregi: Opsamling på perioden 2003 til 2010. Musikterapi i psykiatrien: årsskrift, 6, s. 26-37.
• Hannibal, N., Pedersen, I. N., Bonde, L. O., Bertelsen, L. R., Dammeyer, C. & Nystrup Lund, H. (2012). Manual for procesorienteret musikterapi med personer med BPD. Musikterapi i psykiatrien online (MIPO), 7(2), 64-80.
• Odell-Miller, H. (2015). Music Therapy for People with a Diagnosis of Personality Disorder: Considerations of Thinking and Feeling. In J. Edwards (Ed.), The Oxford Handbook of Music Therapy. Oxford: Oxford University Press.
• Strehlow, G., & Lindner, R. (2016). Music therapy interaction patterns in relation to borderline personality disorder (BPD) patients. Nordic Journal of Music Therapy, 25(2), 134-158.

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

De nationale kliniske retningslinjer har til formål at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet. Her er musikterapi til behandling patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur nævnt for første gang som en del af multimodal psykoterapi.
Læs retningslinjerne her - musikterapi er omtalt på side 20.

Du kan læse mere om konteksten i følgende artikel:
Hannibal, N. J. (2016). Musikterapi nævnt for første gang i National Klinisk Retningslinje. Dansk Musikterapi, 13(1), 44-45

Ph.d. afhandlinger:

Hannibal, N. (2000). Præverbal Overføring i Musikterapi: kvalitativ undersøgelse af overføringsprocesser i den musikalske interaktion. Aalborg: Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet.

Odell-Miller, H. (2007). The Practice Of Music Therapy For Adults With Mental Health Problems: The Relationship Between Diagnosis And Clinical Method. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
 

Igangværende forskning:

Forskningsprojekt: Undersøgelse af den terapeutiske alliances betydning for patienters målbare og subjektive udbytte af musikterapi efter 5 måneders behandling. Et mixed method design med vægt på både kvantitative og kvalitative data.

Undersøgelsen påbegyndtes i december 2018 og er den første af sin art, hvor der kombineres kvantitative mål for allianceopbygning med mål for symptomlindring samt kvalitative interview data om patienternes oplevelse af udbytte af behandlingen. Projektet er et samarbejde mellem Musikterapiklinikken og Ambulatorie for personlighedspsykiatri, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien. Der indsamles data fra 10 patientforløb. Projektet er berammet til at afsluttes i 2022.
 

Medier:

Forelæsning ved Niels Hannnibal: Musikterapi mod personlighedsforstyrrelser
 

Casestudier:

Hannibal, N. (2003). A Woman´s Change From Being Nobody To Somebody: Music Therapy with a middle-Aged, Speechless, and Self-destructive Woman. I Susan Hadley (red.), Psychodynamic Music Therapy : Case Studies. Barcelona Publishers.