AAU logo

Centrale publikationer og medier om musikterapi og depression

Centrale publikationer og medier om musikterapi og depression

Siden redigeres og opdateres af:
Sanne Storm, PhD i musikterapi, klinisk musikterapeut og forsker ved Psykiatrisk Center på Landssygehuset Tórshavn, Færøerne.
Sidst opdateret februar 2016

Forskningslitteratur

NyeSTE RCT studier:

Igennem de seneste år er korsangens gavnlige indvirkning dokumenteret på fysiske, psykiske og sociale forhold. Imidlertid indikerer en ny undersøgelse, at for mennesker med depression er den bedste løsning en musikterapeutisk indsats. Effekten af gruppemusikterapi versus fællessang blev undersøgt hos ældre plejehjemsbeboere. Der var i alt 117 beboere fordelt på fire afsnit som deltog. Undersøgelsen var randomiseret og resultatet viste, at intensiteten af de depressive symptomer mindskedes signifikant hos de beboere, der havde modtaget gruppemusikterapi i forhold til de beboere, der have deltaget i fællessang. Både i en midtvejs- og en slutevaluering.
Kilde: Werner J., Wosch T., Gold C. (2015). Effectiveness of group music therapy versus recreational group singing for depressive symptoms of elderly nursing home residents: pragmatic trial. Aging & Mental Health, Oct 12, 1-9.

Denne artikel undersøger gruppe-musikterapiens indvirkning på angst, depression og selv-tillid hos 200 mandlige indsatte i et kinesisk fængsel. Randomiseret blev der enten tilbudt 20 sessioner gruppemusikterapi eller standard behandling. Gruppe-musikterapi havde en signifikant effektdæmpning på angst og depression ved midtvejs-og slut-test. Selvtilliden var forbedredet signifikant  både ved midtvejs- og ved slut-test. Samtidig viste undersøgelsen at effekten var større hos yngre deltagere og hos dem med en lavere uddannelse.
Kilde: Chen XJ., Hannibal N., Gold C. (2015) Randomized Trial of Group Music Therapy With Chinese Prisoners: Impact on Anxiety, Depression, and Self-Esteem. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology

Effekten af Individuel musikterapi sammen med standardbehandling blev sammenholdt med standardbehandlingen hos 79 randomiserede klienter med depression. Resultatet var, at individuel musikterapi sammen med standard behandling er effektiv mod depression og at effekten af denne behandling var signifikant bedre ved 3 måneders follow-up end standardbehandling alene.
Kilde: Erkkilä, J., Punkanen, M., Fachner, J., Ala-Ruona, E., Pöntiö, I., Tervaniemi, M., Vanhala, M. & Gold, C. (2011). Individual music therapy for depression: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry 199, 132-139.

Albornoz, Y. (2011). The effects of group improvisational music therapy on depression in adolescents and adults with substance abuse: a randomized controlled trial. Nordic Journal of Music Therapy 20(3), 208–224.

Silverman, M. J. (2012). Effects of group songwriting on depression and quality of life in acute psychiatric inpatients: a randomized three group effectiveness study. Nordic Journal of Music Therapy 22(2), 131-148.
 

Oversigtsartikel fra det norske center for musikterapi GAMUT:

 

Ph.d. afhandlinger

Kandidatspecialer om musikterapi med depressive

 

Praksisnær litteratur

  • Bruscia, K. (ed) (2012). Case Examples of Music Therapy for Mood Disorders. E-book, Barcelona Publishers, Gilsum, NH, USA.
    Denne bog indeholder 11 case studier til at illustrere, hvordan musikterapi på meget forskellig vis er anvendt i behandlingen af depression, og hvordan musikterapien samtidig bedre omkring livskvaliteten hos det enkelte menneske.

  • Storm, S. (2007). Den menneskelige stemme - psykologi og psykodynamisk stemmeterapi. I: L. O. Bonde (red.) Psyke & Logos. Musik og psykologi. 447-477. København: Dansk Psykologisk Forlag.
    En udførlig case study illustrerer, hvordan terapirettet krop- og stemmearbejde i form af Psykodynamisk stemmeterapi kan lindre depression. Når fokus flyttes fra ordenes betydning til i stedet at lytte til den menneskelige stemme, fremstår lydstemmen som et selvstændigt udtryk bag ved ordene: et orienterende og informerende objekt i sig selv, der formidler klientens psykiske tilstand. Den psykologiske forståelse af og tilgang til den menneskelige stemme, fænomenet at lytte og være opmærksom, samt at lade sig lyde præsenteres i artiklen. Endvidere retter artiklen opmærksomheden mod den gruppe mennesker, der oplever og udtrykker deres aktuelle psykiske tilstand ud fra et mere kropsligt perspektiv, og den udfordrer dermed overvejelserne omkring valget af behandlingstilbud.