AAU logo
Musikalske fortællinger - musikterapi i Musikkens Hus

Musikalske fortællinger - musikterapi i Musikkens Hus

Fredag d. 30. september markerede Musikterapi, at uddannelsen og forskningsmiljøet på Aalborg Universitet er flyttet ind i Musikkens Hus ved at invitere til koncerten 'Musikalske fortællinger' med musik og ord fra brugere af musikterapi. Se billeder fra begivenheden.

- Musikterapi gør Musikkens Hus til en meget bedre udgave af sig selv. Vi er allerede helt vilde med jer, sagde administrerende direktør i Musikkens Hus, Lasse Henningsen, da han bød velkommen til anden del af koncerten 'Musikalske fortællinger'.

Og glæden er heldigvis gensidig, for som Ulla Holck sagde, så fryder Musikterapi sig over at have fået bolig i et levende hus med en rigtig scene, hvor man kan invitere mennesker ind.

Og det var lige netop det det, Musikterapi havde gjort den sidste fredag i september: inviteret en række mennesker, for hvem musikterapi på den ene eller anden måde spiller en rolle. Der var musikterapeuter, som fortalte om, hvordan de bruger musikken i deres arbejde og gav eksempler med deres egen musik. Der var brugere af musikterapi, som sang og spillede. Og så var der politikere, som tilkendegav deres opfattelse af, hvorfor musikterapi er vigtig. Endelig var der også musikterapis egne folk, som fortalte om musikterapi, om uddannelsen og om forskningen. Det var en eftermiddag med sjove, glade, tankevækkende, inspirerende og gribende indslag.

Læs artikel på TV2 NORD, Musikken lindrer og se nyhedsindslag

Herunder kan du  se billeder fra koncerten Musikalske fortællinger:

Musikterapi - Musikalske fortællinger