AAU logo

Centrale publikationer og medier indenfor musikterapi og autisme

Centrale publikationer og medier indenfor musikterapi og autisme

I oversigtsartiklen "Forskning i musikterapi - børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse" gennemgås international forskning, der dokumenterer effekt af musikterapi inden for autismeområdet. Nedenfor suppleres med omtale af nyere forskning. (For an English edition - click here)

Siden redigeres og opdateres af:
Ulla Holck, ph.d., lektor, AAU og Gustavo Gattino, ph.d., adjunkt, AAU.
Seneste opdatering, d. 1. maj 2019.

I 2014 udkom et revideret Cochrane Review ift. musikterapi med børn med en autismespektrumforstyrrelse (herefter ASF). Resultatet viser en effekt af musikterapi i forhold til de primære problematikker ved ASF, dvs. social interaktion, non-verbal og verbal kommunikation, initierende adfærd og social-emotionel gensidighed. Endvidere kan musikterapi fremme spontan glæde, børnenes sociale tilpasningsevne samt kvaliteten af forældre-barn relationen. Effektstørrelsen af forandringer målt uden for musikterapien var størst (middel-stor) i forhold til børnenes evne til at indgå i social interaktion.
• Geretsegger, M., Elefant, C., Mössler, K. & Gold, C. (2014). Music therapy for people with autism spectrum disorder. The Cochrane library, (6). https://doi.org/10.1002/14651858.CD004381.pub3

De positive resultater af Cochrane reviewet skabte grundlag for en stort internationalt kontrolleret effektstudie, TIME-A, hvor 5 måneders musikterapi blev sammenlignet med standardbehandling inden for en lignende periode. I alt deltog 364 4-7årige børn med autisme fra 9 lande. Sværhedsgraden af autisme testet med the Autism Diagnostic Observation Schedule (ADOS) ændrede sig ikke som følge af musikterapien (Bieleninik, Geretsegger, et al., 2017), derimod fandt en undergruppeanalyse positive resultater af musikterapien - alle inden for det sociale felt. Der var en positiv effekt af musikterapi hos de børn, der fik mindst 15 sessioners musikterapi, effekten kunne måles hos drengene, effekten kunne måles hos børn med diagnosen 'childhood autism' (ell. Kanner autisme, infantil autisme), og effekten kunne ses hos børn med lav IQ (Crawford et al, 2017).
• Bieleninik, L, Geretsegger, M. et al (2017). Effects of Improvisational Music Therapy vs Enhanced Standard Care on Symptom Severity Among Children With Autism Spectrum DisorderThe TIME-A Randomized Clinical Trial. JAMA 318(6), 525-535.

Crawford, M.J., et al. (2017). International multicentre randomised controlled trial of improvisational music therapy for children with autism spectrum disorder: TIME-A study. Health Technology Assessment 21(59), 1-40. (Se højre spalte, hvorfra rapporten kan downloades som pdf).
 

Assessment: MT & ASF

Følgende litteratur kan give et indblik i måder at vurdere musikterapi med børn med ASF:

Hjerneforskning: musik & ASF

I en nylig undersøgelse af effekten af 8-12 ugers musikinterventioner med børn med autisme (6-12 år), viste neuro-adfærdsmæssige målinger øget social kommunikation og 'functional brain connectivity'. I alt deltog 51 børn i undersøgelsen, de 26 fik musik, resten var i kontrolgruppen. Der var tale om individuelle og klient-centrerede musikinterventioner, udført af en musikterapeut (tur-tagning, rytmiske cues, sange etc.). Det er første gang, der er påvist en så direkte neurologisk sammenhæng mellem musikinterventioner og social kommunikation, så undersøgelsen peger på et fortsat fokus på et neuroligisk fundament ift. musik med børn med autisme.
• Sharda, M., Tuerk, C., Chowdhury, R., Jamey, K., Foster, N., Custo-Blanch, M., ... & Hyde, K. (2018). Music improves social communication and auditory–motor connectivity in children with autism. Translational psychiatry, 8(1), 231.

I en tidligere undersøgelse, publiceret i Brain, blev hjerneskanninger af 36 børn med ASF blev sammenlignet med en kontrolgruppe af 21 børn uden ASF. Under scanningerne lyttede børnene til henholdsvis tale og sang, og resultatet viste, at børnene med autisme reagerede signifikant mere på sang end på tale sammenholdt med mønstret hos kontrolgruppen. Forskerne mener at dette er forklaring på, hvorfor musik er særlig egnet til at træne udvikling af sprog og kommunikation hos børn med ASF. Musikterapi fremhæves i denne sammenhæng som effektiv, fordi musikterapeutisk samspil fremmer social kontakt og fælles opmærksomhed.
• Lai, G. Pantazatos, S.P., Schneider, H. & Hirsch, J. (2012). Neural systems for speech and song in autism. Brain, 135, s. 961-975.

En dansk undersøgelse viser, at voksne med autisme bliver mere følelsesmæssigt påvirket af musik, end af følelser udtrykt i sprog, og at andre områder af hjernen er involveret i følelsesmæssig bearbejdning af musik hos mennesker med autisme, end hos mennesker der ikke har autisme. Forskningen peger, at musik effektivt kan benyttes af mennesker med autisme til at kommunikere følelser.
• Gebauer, L. (2013). Music and language processing in Autism Spectrum Disorder. Ph.d.afhandling, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) Aarhus Universitet / Aarhus Universitetshospital.
 

BehandlingsGuidlines

Hvad karakteriserer så 'best practice' for musikterapi? Ved hjælp af en omfattende litteraturgennemgang, et survey blandt erfarne klinikere i 10 lande, herunder Danmark, samt tre fokusgruppeinterviews har Geretsegger et al fundet følgende tre unikke og essentielle træk ved improviseret musikterapi med børn med ASF: (1) musikalsk og følelsesmæssig afstemning, (2) musikalsk stilladsering af interaktions-flowet, og (3) skabelse af en fælles musikalsk interaktionshistorie mellem barn og musikterapeut.
• Geretsegger, M. et al. (2015). Common characteristics of improvisational approaches in music therapy for children with autism spectrum disorder: Developing treatment guidelines. Journal of Music Therapy, 52(2), 258-281.

De opstillede guidelines blev fulgt i et sideprojekt til TIME_A projektet, omtalt ovenfor, hvor Karin Mössler og kolleger (2017) undersøgte den terapeutiske relation. Undersøgelsen viser, at effekten af musikterapi er bedst, når musikterapeuten formår at matche barnets udviklingsniveau, her beskrevet vha. redskabet Assessment of the Quality of Relationship (AQR). Undersøgelsen viser samtidig – ikke uventet – at det generelt er sværere at matche børn med de sværere grader af autisme. Derfor er det fortsat centralt med fokus på assessment & behandlingsguidelines i forhold til at udvikle den bedste praksis i forhold til børn med Autisme.
• Mössler, K. et al (2017). The Therapeutic Relationship as Predictor of Change in Music Therapy with Young Children with Autism Spectrum Disorder. Journal of Autism and Developmental Disorder. https://doi.org/10.1007/s10803-017-3306-y


Familiebaseret musikterapi & ASF

I sin ph.d. afhandling fra 2012 dokumenterer den australske musikterapeut Grace Thompson effekten af hjemme-baseret musikterapi med 3-6årige børn med ASF i svær grad. Forældrene - som regel mødrene - var med i musikterapien, foruden søskende eller hvem der ellers var hjemme dén dag. Målet med den famliebaserede musikterapi var at styrke forældrenes nonverbale kommunikation med deres barn. Forløbet strakte sig over 16 uger ugentlig musikterapi, og forskningen bestod af et RCTstudie kombineret med kvalitative interviews af mødrene. Undersøgelsen viser, at familiecentret musikterapi signifikant øger børnenes sociale kommunikative evner såvel i hjemmet som i andre situationer, samt at forældrene føler markant større nærhed til deres barn som følge af deltagelse i musikterapien. (Se reference til Thompsons forskning under ph.d. afhandlinger andetsteds på denne side.)
• Thompson, G. (2012). Making a connection: randomised controlled trial of family centred music therapy for young children with autism spectrum disorder. PhD thesis, The University of Melbourne.

  • Andersen, A. C. H. (2015). Who's the boss?: A case study that explores the course of the music therapeutic relationship, between client and music therapist, in improvisational music therapy. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
  • Larsen, A. R. (2011). Musikterapeutisk vejledning: Et perspektiv på vejledning ud fra en empirisk undersøgelse af forældres og støttepædagogers oplevelse af at være med, når et barn med betydelig funktionsnedsættelse får musikterapi. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
  • Nielsen, J. B. (2016). Synkronicitetsfænomener i improvisatorisk musikterapi. En eksplorativ undersøgelse af, hvordan synkronicitet i musikterapeutisk samspil med en dreng med svær ASF kan karakteriseres og forstås i et udviklingspsykologisk perspektiv. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
  • Porto, J. M. (2014). Interaction with an ASD (Autistic Spectrum Disorder) child through turn-taking. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Musikterapi med børn med autisme

  • Music Therapy and Autism Connect”, en dokumentar med eksempler på musikterapi med børn med autisme. Med Karen Hook, privatpraktiserende musikterapeut i Califonien.

Musikterapi med børn med autisme

I følgende artikler findes der vignetter og praksisnære beskrivelser af musikterapi med børn med autisme.

 

Følgende litteratur giver indblik i teorien bag musikterapiens virkning ift mennesker med en autismespektrumforstyrrelse.