Centrale publikationer og medier indenfor musikterapi og erhvervet hjerneskade

Centrale publikationer og medier om om musikterapi og erhvervet hjerneskade

I oversigtsartiklen "Forskning i musikterapi - voksne med erhvervet hjerneskade" gennemgås international forskning der dokumenterer effekten af musikterapi inden for området.

Siden redigeres og opdateres af:
Søren Vester Hald, ph.d. i musikterapi, klinisk musikterapeut, supervisor, dokumentation, undervisning, behandling på VAMIS og Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation, Aalborg. 
Ulla Setterberg, cand. mag. i musikterapi og psykologi, klinisk musikterapeut ved Behandlingscentret Østerskoven, Hobro samt ekstern lektor på Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet.

Januar, 2019

Forskningslitteratur

Et Cochrane review med fokus på effekten af musikterapi med mennesker erhvervet hjerneskade, konkluderes på baggrund af 29 studier med i alt 775 deltagere, at 'rytmisk auditiv gangtræning' kan være gavnlig i forhold til at forbedre; kadence, hastighed og skridtlængden på den paretiske side. Dertil kommer en generel bedring i gangfunktionen målt på the Dynamic Gait Index. Cochrane reviewet konkluderer også, at musikinterventioner kan være gavnlige i forhold til at forbedre timing af arme og hænder målt på Wolf Motor Function Test. I forhold til kommunikation viser Cochran reviewet, at musikterapi kan være gavnligt for personer med afasi efter slagtilfælde bl.a. på talegentagelse målt med Aachen Aphasia Test. Dertil rapportere revievet, at musikterapi kan bevirke en generel forbedring i livskvaliteten. Cochrane reviewet kunne ikke konkludere en effekt af musikterapi i forhold til hukommelse og opmærksomhed.
Kilde: Magee WL, Clark I, Tamplin J, Bradt J. Music interventions for acquired brain injury. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issue 1. Art. No.: CD006787.

I et andet evidensbaseret review gennemgås interventioner anvendt til at fremme arousal fra komatilstand. Den fundne evidens for musikterapi klassificeres som niveau 4 ud af et evidenshierarki, som består af i alt 5 niveauer. Studiet viser, at musikterapi forenet med multimodal stimulation forbedrer opmærksomheden hos koma patienter målt på Persistent Vegetative State (PVS) score. Det begrundes bl.a. med at musiske lyde stimulerer den auditive indgang og aktiverer emotionelle funktioner i hjernen.
Kilde: Meyer M., Megyesi J., Meythaler J., et al. (2010). Acute management of acquired brain injury Part III: An evidence-based review of interventions used to promote arousal from coma. Brain Injury, May 2010, 24(5), p. 722-729

Følgende artikel giver relevant gennemgang af forskning indenfor musikterapi og stemme/tale rehabilitering efter erhvervet hjerneskade. Hurkmans, J., de Bruijn, M., Boonstra, A. M., et al (2012). Music in the treatment of neurological language and speech disorders: A systematic review. Aphasiology, 26(1), 1-19.

Læs også e-bog om musik og minimal bevidsthed som følge af svære hjerneskader.
 

Anden litteratur (se litteratur om Parkinson nederst på siden):

Musikterapi og Parkinson

Ph.d. afhandlinger

 

Kandidatspecialer

 

Litteratur om teori bag praksis

  • Aldridge, D. (2005). Music therapy and neurological rehabilitation: Performing health. London: Jessica Kingsley Publishers. Link til boganmeldelse
  • Baker, F., & Tamplin, J. (2006). Music therapy methods in neurorehabilitation. London: Jessica Kingsley Publishers.
  • Gilbertson, S. & Aldridge, D. (2008). Music Therapy and Traumatic Brain Injury. A light in the dark night. London: Jessica Kingsley Publishers
  • Korsgaard, A. G. (2017). Rytmisk musik kombineret med motion, dans og sangtræning til Parkinsonpatienter. Lægemagasinet, 3, 24-26
     

 

Medier

To indblik i musiks indflydelse på menneskets hjerne og helbred generelt og særligt på dopamin og funktioner som gang & dans ift. mennesker med Parkinson’s desease (se også henvisning til forskningslitteratur nederst i ventre kolonne):

Sundhedsmagasinet: Kan musik helbrede?

Using Music to Help Parkinson's disease

Se også Søren Halds danske eksempel på anvendelse af Rytmestøttet Auditorisk Gangtræning (inspireret af den engelske metode RAS)

Rytmestøttet Auditorisk Gangtræning

Her kan du se Søren Halds video om de tre apps han anvender til Rytmestøttet Auditorisk Gangtræning. Læs også artiklen i Fysioterapeuten.

NB. Fysioterapeut Esser Bartholin har på spotify lavet playlister i bpm fra 50 til 178 som kan bruges i gangtræningen – søg på ”esserbartholin” i Spotify.

Praksisnær litteratur

Speciallæge i neurologi Anne G. Korsgaard beskriver erfaring med, at marchtræning og gymnastiske øvelser ledsaget af rytmisk musik, efterfulgt af sangtræning og pardans har en positiv effekt på gangfunktionen, samt bedring af livskvalitet hos Parkinson patienter. I flere tilfælde har musikterapien medført en reduktion af medicinforbruget med en fjerdel.
Kilde: Korsgård, A.G. (2015) Musik og motion bør kombineres. Parkinson nyt, 35(1), side 36-38

I 2017 søsatte Parkinsonforeningen det landsdækkende projekt "Dans med Parkinson", som er finansieret af TrygFonden med 3,75 mio. kr. Udover praktisk undervisning modtager alle danseinstruktører teoretisk undervisning om Parkinsons sygdom og musikkens indflydelse herpå ved neurolog Anne Gersdorff Korsgaard. Læs midtvejsstatus på projektet i Lægemagasinet 2, s. 26-27.

Den tidligere konservatorieuddannede guitarist og musiklærer Ole blev ramt af en hjerneskade i 1989. Han har efterfølgende opnået øget selvindsigt via musikterapien med musikterapeut Jens Anderson-Ingstrup. De har i flere år mødtes hver uge i 50 minutter for at spille guitar sammen.
Kilde: Hjerneskadeforeningen, om musikterapi

I et tværfagligt samarbejde kan aktivitetes-understøttende musikterapi tilføre øget motivation, koncentration og opmærksomhed hos en borger med erhvervet hjerneskade i en fysioterapeutisk træningsaktivitet. Artikel beskriver, hvordan musikterapeuten i tæt samspil med borgeren kan skabe sange, som udtrykker og møder en lang række af de behov borgeren har i forbindelse med sin træning og livssituation.
Kilde: M. Frommelt (2014). Aktivitets-understøttende musikterapi. Tidskriftet Dansk Musikterapi, 11(2), 3-10.

Anden litteratur: