I oversigtsartiklen "Forskning i musikterapi - personer med demens" (Ridder, 2012) gennemgås international forskning der dokumenterer effekten af musikanvendelse og musikterapi inden for demensområdet. For nyere oversigt på engelsk, se ”The Future of Music Therapy for Persons with Dementia”.
Siden redigeres og opdateres af:
Hanne Mette Ochsner Ridder, ph.d., professor, AAU
Seneste opdatering, 1. maj 2019
Se de vigtigste forskningsartikler i litteraturlisten i oversigtsartiklen fra 2012.
Ny forskning i musikterapi og demens: I et opdateret Cochrane review publiceret Maj 2017 var der for første gang studier nok (16 i alt, med samlet 620 deltagere) med tilstrækkelig kvalitet til at indgå i en meta-analyse. Således ses en stigning i antallet af forskningsundersøgelser der lever op til samme strenge standarder som medicinsk forskning, dog med en del svagheder. Fx kan der ikke gennemføres dobbeltblind-forsøg. I reviewet konkluders at fem eller flere musik-baserede terapeutiske interventioner vil kunne reducere depressive symptomer, men også at der mangler mere forskning. (Se van der Steen et al., 2017)
I et meta-review fra Kina konkluderes at der er evidens for effekten af musikterapi på forstyrrende adfærd og angst hos personer med demens samt at der er en positiv tendens af musikterapi på kognitiv funktion, depression og livskvalitet. I den samlede analyse indgik 34 studier med næsten 2.000 deltagere. Musikterapi-interventionen blev beskrevet som enten interaktiv, hvor sang og spil indgik, eller såkaldt ”passiv” musikterapi hvor ”patienten” lyttede til musikterapeutens musik eller en CD. (Se Zhang et al., 2017).
Nationalt Videnscenter for Demens skriver i artiklen Musikstimulering, at forskningen peger i retning af at musikterapi formentlig har en gavnlig effekt på psykiske symptomer og adfærdsændringer
Til slut kan det tilføjes at der i det internationale tidsskrift Dementia i det redaktionelle forord opfordres til at tænke musik ind i demensomsorgen. Der sættes spørgsmålstegn ved hvorfor man på trods af omfattende publiceret evidens for musikterapi, og mangeårig praksisudøvelse på et højt fagligt niveau, stadig er tilbageholdende med at ansætte musikterapeuter. Der refereres bl.a. til det berømte YouTube-videoklip med Henry der er blevet spillet mere end 7 millioner gange. Det er tydeligt at Henry, der har demens, liver op af musikken og stadig kan synge meget udtryksfuldt. Men brugen af iPods kan være en lidt for nem og hurtig løsning, og det fremhæves i artiklen at det netop er efter musikken har spillet, at der er mulighed for en rig menneskelig interaktion. Vi ser hvordan Henrys musikalske fortid værdsættes af et personalemedlem, og hvordan han engageres i en vedkommende og meningsfuld samtale. Det er dette sociale element og muligheden for at indgå i menneskeligt fællesskab som er kernen i musikterapeutisk intervention.
Habron, J. (2013). Editorial. ‘A conversation without words’ – reflections on music therapy
and dementia. Dementia, 12(1), 3–6.
Målings-, kortlægningsredskaber specifikt for musikterapi og demens:
MiDAS (Music in Dementia Assessment Scales) består af 5 skalaer hvor personale eller musikterapeut vurderer Interesse, Respons, Initiativ, Medvirken og Nydelse. Læs om den danske oversættelse i Tidsskriftet Dansk Musikterapi
På Midas hjemmeside www.midas.aau.dk kan du downloade selve redskabet.
35 spørgsmål vedr. musik i dagligdagen, forhold til og erfaringer med musik.
MusEQ: Music Engagement Questionnaire.
I Tidsskriftet Dansk Musikterapi findes praksisnære artikler om musikterapi med personer med demens:
Og på Socialstyrelsens hjemmeside kan du finde grundig information om hvordan musikterapi kan anvendes i praksis.
National klinisk retningslinje med anbefaling af musikterapi til behandling af adfærdsmæssige og psykologiske symptomer ved demens, 2019
I 2019 udgav Sundhedsstyrelsen en ny klinisk retningslinje med ti anbefalinger til forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD) hos personer med demens. Hovedbudskabet er at forebyggelse og behandling skal tilrettelægges individuelt, og at man generelt skal undgå at bruge antipsykotisk medicin. Derfor bør ikke-medicinsk behandling være førstevalget ved forebyggelse og behandling af BPSD. I den sammenhæng nævnes socialpædagogiske tiltag og herunder musikterapi. Musikterapi er den eneste intervention som gives en svag anbefaling til behandling af BPSD, udover interventioner til forebyggelse af BPSD.
Læs retningslinjen med omtale af musikterapi - under pkt. 9.
Kan man med musik give demens-ramte et bedre liv? Fire beboer på plejehjemmet Vibedal i Thisted får som et forsøg intensiv musikterapi. I tre afsnit følger vi musikterapeuten Jens´ arbejde med Frits, Tage, Else og Ellen, På sidelinjen følger deres pårørende med, og terapiens resultater ender med at berøre dem dybt.
Syv ting du skal vide om demens og musik
Lyden af Liv (1:3), (2:3), (3:3)
"Ind til det levede liv "- En lille film om musikterapi, demens og ældreomsorg
Musikterapi giver rigtig god mening, når vi ikke længere kan udtrykke os med ord. Musikken kan blive brugt til at dele oplevelser og fremme erindringer og dele de oplevelser med andre og dermed skabe samvær.
Se filmen på YouTube: Ind til det levede liv
Livets musik: Hvad gør musik ved os mennesker og vores følelser. Udsendelse af Ula Bach Hulgård med interview af bl.a. musikterapeut Julie Kolbe Krøier, som arbejder med personer med demens, samt hjerneforsker Peter Vuust.
Når musik bliver det vigtigste sprog: om musik som kommunikationsmiddel for demensramte. Med Astrid Fåborg Jacobsen, Bente Laurberg Knudsen og Hanne Mette Ochsner Ridder
Music on the Brain: Australsk udsendelse (ABCTV) om hvordan musik påvirker følelser, hukommelse, samvær og bevægelse, særligt hos mennesker med demens eller Parkinson; dem, som måske har allermest brug for musik.
Sound vitamins: Musiklytnings-APP i Finland til personer med demens (svensk undertekst)
Syng med - til det sidste: Dobbelt-cd med 18 kendte og på plejehjem meget brugte danske sange. Arrangementerne er enkle og specielt tilrettelagt ift målgruppen ældre plejehjemsbeboere. Den ene cd er med sang, mens den anden cd er rent instrumentalt. På plejehjemmene kan man således vælge hvilken cd der passer bedst i konteksten.
En norsk dokumentarfilm ”Lyden av Liv” viser hvorledes musik og musikterapi i ældreomsorgen kan bruges i forebyggelse og behandling af forskellige grupper af ældre, heriblandt mennesker med demens. Herudover synliggør filmen også værdien af ældres deltagelse i musikaktiviteter i lokalsamfundet.
Se klip fra filmen og bestil den via UniHelse
Informasjons- og undervisningsfilm om forskellige miljøbehandlingsmetoder, inklusiv musik og musikterapi. Kan bestilles ved Geriatrisk ressurssenter, Oslo kommune.
Trailer Gylne øyeblikk from Geriatrisk ressurssenter on Vimeo.
Se videoklip hvor Oliver Sacks forklarer hvordan musik kan ”vække” en person. I dette tilfælde Henry, en ældre mand på plejehjem, som lytter til nøje udvalgt musik: lige netop den musik, der betyder mest for ham.
Her fortæller professor Lars Ole Bonde fra Aalborg Universitet, hvordan musikken som noget helt særligt kan oplive mennesker med demens
Debat på Folkemødet 2018: Musik og lyd i plejen af mennesker med demens
Musikterapeut Poul Ilsoe er musikterapeut på Demenscenter Skovgården Hadsund. Se videoen: Musikken går rent ind hos beboerne
På dette kort kan du se, hvor der er musikterapeuter, der arbejder i demensomsorgen i Danmark
Musikterapeuter har en 5årig kandidatuddannelse. Udover at varetage musikterapeutisk behandling, kan musikterapeuter bidrage til undervisning og vejledning af musikvejledere indenfor demensomsorgen. Se artikel om Sang og musik virker i den daglige pleje fra Fagbladet FOA, juni 2011, rapport om opkvalificering af plejepersonale fra VIOLA, samt Aase Marie Ottesens forskning vedr. udvikling af omsorgsgiveres musiske og interpersonelle kompetencer.
På hjemmesiden “Caregiver Singing in Dementia Care” gives information om forskning og praksis ift. hvordan kommunikationen mellem patient og omsorgspersosn forbedres når man synger. Music Therapeutic Caregiving (MTC) er beskrevet af sygeplejerskeforsker Eva Götell.