Årsskrift 6 for Musikterapi i psykiatrien er netop udkommet · 23. maj 2011
Årsskrift 6, 2011 - Musikterapi i psykiatrien
redigeret af Lars Ole Bonde
Inge Nygaard Pedersen skriver om brugen af kreative medier i supervisionsprocessen. Med fokus på brugen af musik og andre kreative medier til at håndtere og bearbejde modoverføringsoplevelser præsenteres konkrete eksempler, og der opstilles en teoretisk ramme.
Niels Hannibal gør sammen med kolleger fra en dagbehandlings-afdeling på Aalborg Psykiatriske Sygehus status over 7 års gruppemusikterapiforløb med patienter med personlighedsforstyrrelser. Over 100 patienter har fra 2003-2010 deltaget i gruppemusikterapi som en del af et større dagbehandlingstilbud. Artiklen har fokus på deltagernes fremmøde og evaluering.
Lars Ole Bonde rapporterer fra et treårigt projekt med receptiv gruppemusikterapi til ambulante og relativt velfungerende psykiatriske patienter. Metoden kaldes ”musiklytning og indre billeder” (GrpMI), og den inkluderer samtale, afspænding, uguidet musiklytning til klassisk musik og tegning. I denne delrapport fokuseres der på assessment-aspektet: brugen af musiklytning til vurdering af deltagernes egnethed. og parathed.
Karin Schou m.fl. beskriver et pilotprojekt, hvor indlagte patienter i skærmning fik tilbudt individuel musiklytning via lyttepude til angstdæmpning og afspænding. Udvælgelsen af musikprogrammer, den konkrete procedure og de deltagende patienters evaluering gennemgås.
Åse Hyldgaard og Hanne Mette Ridder tager udgangspunkt i et etisk dilemma i demensbehandlingen. De diskuterer nemlig, om musikterapi kan medvirke til at forebygge magtanvendelse i plejen af demensramte og dermed også til at forbedre plejepersonalets arbejdsmiljø. I artiklen beskrives en case og et pilotprojekt med anvendelse af et nyt kvantitativt måleinstrument.
Under overskriften ”Refleksioner fra praksis” skriver MIP-medlemmer om det musikterapeutiske arbejde i såvel hospitals- som social- og gerontopsykiatri. Helle Lund og Charlotte Fønsbo har kortlagt de mange forskellige måder, musiklyttegrupper (kan) anvendes på med forskellige målgrupper i psykiatrien. Med bidrag fra mange MIP-medlemmer beskriver de systematisk de forskellige elementer, der kan indgå i terapeutisk musiklytning i grupper.
Susanne Brødsgaard Hansen rapporterer fra et pilotprojekt på et demensplejehjem, hvor hun med to deltagere undersøgte, om musikreminiscens kunne dæmpe agiteret adfærd. Agiteret adfærd er et almindeligt problem i dementes liv, og gennem to grundige cases begrundes og beskrives det, hvordan musikreminiscens kan være en vej til at regulere adfærden blidt og personligt.
Bent Jensen afværgede en fyring gennem fremlæggelse af en dokumentationsrapport over det musikterapeutiske arbejde med 53 brugere i lokalpsykiatrien. Han har til årsskriftet udvalgt de vigtigste dele af den slagkraftige rapport.
Henrik Rydahl har med udgangspunkt i en ny bog om samfundsmusikterapi skrevet et essay om sit mangeårige arbejde i socialpsykiatrien i Århus. Med ”Syng og spil”-initiativet på Aktivitetscenter Kragelund og Teater Billespor som eksempler beskrives dansk samfundsmusikterapi i en historisk og uddannelsesmæssig kontekst.
